Efter et par rolige dage hjemme i huset, tog pigerne onsdag på bytur. Vi tog S-toget ind til Marienplatz. Her startede vi ud med at finde en legetøjsbutik. Vi skulle finde en fødselsdagsgave til Niclas, som vi skal til fødselsdag hos på mandag. Med lidt mere i tasken end bare en fødselsdagsgave, gik vi igen ned på Marienplatz, hvor vi fandt en fortovscafe. Her nød vi så vores frokost i det lune solskinsvejr. Kl. 12 mens vi sad og spiste, var vi så så heldige at klokkespillet på det berømte "nye rådhus" (bygget 1867- 1909) med små bevægende figurer langt oppe i tårnet satte igang. Det viser scener fra fra Munchens historie, bla. bødkernes dans for at fejre pestens afslutning i 1634. Efter frokosten ville vi have været på legetøjsmuseum, men da vi kom derhen, var der en stejl vindeltrappe op og et skilt med ingen adgang for klapvogne. Det gjorde så, at vi begav os hen mod det Egyptiske museum istedet. Her havde vi en super god oplevelse, hvor Liva var rigtig interesseret i at se på ægyptiske kongefigurer, smykker, skarabæer, sarkofager, sfinxer mv. Zilje tog sig en skraber imens. Lige uden for museet lå den gamle kongelige park "Hofgarten" og her gik vi over og gik rundt på stierne samt kiggede i en fin pavillon, hvor vi plaskede lidt i fontænens vand. På vej tilbage til S-toget gik vi kort ind og kiggede i en af Munchens smukkeste barokkirker "Theaterkirche", der udenfor meget specielt er malet okkergul.

Et andet højdepunkt onsdag var, da vi endelig fik repareret vores toilet, så det nu igen selv kan skylle ud ;-)

Lørdag startede vi ud med at være ret ugidelige og ubeslutsomme. Skulle vi til dragefestival, åbning af Oktoberfest, slappe af hjemme eller ud i det blå? Efter nogle overvejelser frem og tilbage og efter at vi lisså stille kom igang, blev beslutningen, at vi ville til Tegernsee igen. Her sagde vejrudsigten sol, og så kunne vi nyde den skønne natur. Første holdt blev ned til søen, hvor vi først legede på legepladsen og samlede appetit til frokosten. Herefter spiste vi frokost på en restaurant med udsigt ned over søen. Vi skulle passe godt på vores mad, som blev snuppet ud af hænderne på os af nærgående ænder. Andre nærgående elementer var en hveps, som ville dele sodavand med Lone og stak hende i læben, så hun nu går rundt med dobbelt størrelse underlæbe.



Nå men vi drog videre mod bjerget, hvor der nu desværre var begyndt at samle sig skyer på toppen. Da vi kom derop var udsigten forsvundet, men vi nød den udfordrende gåtur, med masser af klatring. Bagefter nød vi endnu engang kakao og brezln på terassen af udsigtsrestauranten. Ved siden af os sad en flok unge mennesker i lederhosen og dirndl og hyggede sig med gode øl.



Søndag besluttede vi os for at skulle ud og gå en tur i den nærliggende skov "Perlacher Forst". Det blev en dejlig tur i efterhånden mere og mere solskin. Vores destination var "Perlacher Mugl" en kæmpe høj inde midt i skoven (en gammel bunker, som er blevet dækket til). Den lå ca 2 kilometers gang inde i skoven. Det meste af vejen gik vi på en snorlige asfalteret vej, men rigtig hyggelig med masser af vegetation lige op til vejen. Det var et yndet sted at tage på søndagscykeltur, og vi blev overhalet af rigtig mange cyklister. Oppe fra højen kunne man i det fjerne skimte alperne. Flere andre var kommet til højen, bla. hilste vi på 3 nonner, der var kommet cyklende. En mand, der kendte området godt, viste os en slange, der lå og solede sig i en hul væltet træstamme, der lå oppe på toppen. Slangen var ikke giftig men kunne let give infektioner ved bid. Han fortalte, at der også ofte var en, der holdt til henne ved den træstamme, hvor vi lige havde siddet og spist vores medbragte kager -Hmmm.