Mandag eftermiddag skulle vi til ugens første spændende begivenhed, som vi havde set frem til. De tre piger var inviteret til fødselsdag hos Niclas, en østrisk/dansk dreng. Via facebook, havde Lone endelig fundet frem til nogle danske mødre i Munchen, og det var herigennem, at vi havde fået en fødselsdagsinvitation.Det blev en super hyggelig eftermiddag. Liva fik sig en ny legekammerat, Alberte på 5 år, som fik et stort knus, da vi sagde farvel. Lone hyggede sig også rigtig meget. Det var virkelig nogle søde piger - både danske tyske og østriske, og snakken gik om alt mellem himmel og jord. Men hvor er verden lille. En af de andres mænd arbejder på Sct Martins strasse ved Nokia Siemens, og en anden kom fra Vestbjerg og hendes mor bor på Sneppevej i Klarup. Vi glæder os allerede til vi skal mødes igen!

Tirsdag var den store Wiesen dag for familien Kolding. Wiesen er tyskernes navn for Oktoberfest. Ved middagstid mødte vi Troels i S-toget ved hans arbejde for at fortsætte mod den store festplads. Og hvilken stor plads - den er enorm. Flere gader på kryds og tværs er fyldte med karuseller, spøgelseshuse, rutchebaner, kæmpe øltelte og diverse boder. På hovedgaden så vi flere 6-spand-hestevogne, der bragte øl ind til pladsen for de forskellige bryggerier. Hestene var smukt pyntede med hæklede kyser, flot seletøj, bjælder m. v. Overalt kom de tyske familier i deres dragter med lederhosen til far og søn og dirndls til mor og datter. Meget stemningsfuldt. Vi startede med at gå ned ad gaden med familieområdet, hvor vi fandt en karusel, Liva havde lyst til at prøve og efterfølgende en ridetur på en hest. Vi fandt så en slags biergarten, hvor mor og far nød en stor øl hver. Bagefter gik vi rundt og betragtede hele området og Liva og Lone var oppe i det store pariserhjul, der gav et godt overblik over hele pladsen. Da klokken var godt 16 tog vi hjem, men der var pladsen også ved at være så knap, at vi ikke kunne komme frem med klapvognen længere.



Torsdag blev det endnu engang til en tur i zoologisk have. Denne gang brugte vi en masse tid inde i bygningerne. Der var bl. a. et stort akvarium med alverdens flotte og spændende fisk. Det syntes Zilje var aldeles fedt! Også de store gorillaer, orangutanger samt mandrilaberne med de farvestrålende næser vagte stor jubel. Vi var også inde i et tropehus, hvor man gik rundt blandt papegøjer og andre fugle. I glasbure gik løver, geparder og en panter rundt. Et andet sted så vi anakondaer med kroppe tykkere end muskuløse mandelår. Der var bare så mange spændende ting at se. Vi var også ved et bondegårdsområde og her så vi små kyllinger, hvor man lige ved siden af kunne se et æg, hvor der var ved at komme en kylling ud. Dagen sluttede vi af i draculahuset, hvor vi kom ind i et rum, hvor flagermusene fløj rundt om hovedet på os, når de ikke lige var henne at spise noget af de bananer, der var hængt op i loftet til dem. Det var facinerende at opleve.

Fredag morgen startede Troels' forlængede weekend med, at vi kørte over Brenner passet mod Italien. Vi brød de fire timers kørsel op med et stop i Bressanonne og Plose hvor vi nød middagsmaden vi havde købt i et lokalt italiensk supermarked. Sikke et udvalg af lækre specialiteter. Da der var diset på toppen ved Plose, tog vi istedet en biltur langs meget smalle bjergveje op forbi St. Andrea og videre op mod Plose. Fantastisk udsigt og lidt bekymrede miner når man skulle navigere den store vogn uden om modkørende. Gik dog fint uden hverken buler eller køresyge børn. Efter nogle timers ophold i bjergene kørte vi videre mod vingården Brunelli lige nord for Verona (http://www.brunelliwine.com/). Vi mødtes her med Michael Støttrup og hans forældre på selve gården hvor vi havde lejet en tre-værelses lejlighed (http://www.cortecariano.com/flash.html). Helt fantastisk hyggeligt sted med køkken i gammel stil, skodder for vinduerne og ovenlys. Liva fik sit eget værelse på en lille hems og Zilje fik vi styr på efter at have blokeret trapperne med vores store tasker. Rigtigt lækkert sted. På Michaels anbefaling tog vi på et pizzeria der producere skøn mad og den rigtige tynde pizza-bund. Ungerne var i hopla, ikke mindst da de fik serveret is i små legetøjsfigurer. Aftenen blev afsluttet med et glas vin på gården.



Michael tog os alle lørdag med rundt i Verona's gader. Efter at have passeret kæmpe-rundkørsler (en enkelt i den forkerte side!) fandt vi et sted at parkere og kunne påbegynde vores sightseeing. Vi startede med at se Arena hvor Liva blev underholdt af historier om drabelige gladiator kampe. At de store sopraner havde sunget der, havde ikke den store wow-effekt. Vi fortsatte herefter gennem de hyggelige gader, hvor en "leg i gaden festival" var godt igang. Der var aktiviteter for alle aldre med bordfodbold, boldspil og opvisning af forskellige ting. Vi fandt en dejlig caf'e og nød det fantastiske vejr og stemningen. Vi kom selvfølgelig også gennem de største seværdigheder såsom et slot, byens katedral Il Duomo, samt Romeo & Juliets hus. Så var det fortjent med en meget stor italiensk is. Midt-eftermiddag tog vi tilbage til vingården. Lone tog rundt i vinmarkerne og sammen med Michael og forældre blev det også til rundvisning på Brunelli. Herefter vinsmagning hvor manden i huset måtte træde til! Under rundvisningen blev vi anbefalet et specielt spisested med den mest fantastiske trøffelret. Mens Troels hyggede med ungerne med lidt Italiensk-inspireret aftensmad, tog Lone med familien Støttrup ud og fik den helt store kulinariske oplevelse.

Søndag tog vi en tidlig start og kørte nordpå langs snoede veje til en park med masser af vandfald (http://www.parcodellecascate.it/il-parco.html#). Her gik vi en rute, der var beregnet til at skulle tage en time, men vi brugte nok det dobbelte, med hvil undervejs. Det var flot med alle de mange vandfald. Selvom der nok ikke var så meget vand tilbage i dem som først på sæsonen. Der var brede, korte og lange vandfald. Turen gik både op og ned ad klippetrapper og hen over hængebroer, så vi var godt brugte, da vi var ved vejs ende. Fra parken kørte vi direkte til en anbefalet fin restaurant. Her fik vi virkelig gourmetmad af den gode slags og vinen fik englene til at synge - mums. Mættede af smagsindtryk tog vi så videre til risfestival i en nærliggende by. Det viste sig dog, at det mere var et marskandisermarked frem for en risfestival. Lige ved siden af markedet var der et tivoli, så her hyggede Liva og Lone sig, mens de andre ledte efter ris. Hjemme i huset igen spiste vi bestilt pizza til aftensmad og derudover gik aftenen med at smage på de lækre vine, som vingården havde doneret og som Michael havde investeret i.

Mandag pakkede vi sammen og drog så afsted mod Gardasøen. Vi havde fundet en halvø, Sirmeone, som stak op i den sydlige del af søen, som vi gerne ville til. Det var et hyggeligt sted, men også meget turistet. Vi brugte nogle timer på at gå rundt og kigge i gaderne, nyde udsigten ud over vandet med det ret disede udsyn til bjergene. Liva og Lone badede, mens Zilje kun fik dyppet tæerne og resten takkede nej. Efter frokosten, som blev nydt på en hyggelig udendørs restaurant med bladtag skiltes vores veje. Michael og hans forældre skulle til en anden sø og vi skulle køre hjemad. Vi valgte at køre op langs Gardasøen og det viste sig at vi måtte køre hele vejen op, da der ikke var nogle veje mod motorvej før vi havde nået toppen af søen. Det var flot og nu kan man da sige at vi har set stort set hele Gardasøen. På vej hjem gjorde vi holdt for at få noget at spise. Mc-D mad - næsten en dødssynd ovenpå alle de store kullinariske oplevelser vi lige havde haft. Desværre kom vi ind i en kæmpe vejarbejdskø et stykke fra Munchen, den kostede os én og en halv time ekstra på vejen og klokken var langt over 22, da vi igen var i Balanstrasse. Trætte men med en stor oplevelse mere i rygsækken.

Efter et par rolige dage hjemme i huset, tog pigerne onsdag på bytur. Vi tog S-toget ind til Marienplatz. Her startede vi ud med at finde en legetøjsbutik. Vi skulle finde en fødselsdagsgave til Niclas, som vi skal til fødselsdag hos på mandag. Med lidt mere i tasken end bare en fødselsdagsgave, gik vi igen ned på Marienplatz, hvor vi fandt en fortovscafe. Her nød vi så vores frokost i det lune solskinsvejr. Kl. 12 mens vi sad og spiste, var vi så så heldige at klokkespillet på det berømte "nye rådhus" (bygget 1867- 1909) med små bevægende figurer langt oppe i tårnet satte igang. Det viser scener fra fra Munchens historie, bla. bødkernes dans for at fejre pestens afslutning i 1634. Efter frokosten ville vi have været på legetøjsmuseum, men da vi kom derhen, var der en stejl vindeltrappe op og et skilt med ingen adgang for klapvogne. Det gjorde så, at vi begav os hen mod det Egyptiske museum istedet. Her havde vi en super god oplevelse, hvor Liva var rigtig interesseret i at se på ægyptiske kongefigurer, smykker, skarabæer, sarkofager, sfinxer mv. Zilje tog sig en skraber imens. Lige uden for museet lå den gamle kongelige park "Hofgarten" og her gik vi over og gik rundt på stierne samt kiggede i en fin pavillon, hvor vi plaskede lidt i fontænens vand. På vej tilbage til S-toget gik vi kort ind og kiggede i en af Munchens smukkeste barokkirker "Theaterkirche", der udenfor meget specielt er malet okkergul.

Et andet højdepunkt onsdag var, da vi endelig fik repareret vores toilet, så det nu igen selv kan skylle ud ;-)

Lørdag startede vi ud med at være ret ugidelige og ubeslutsomme. Skulle vi til dragefestival, åbning af Oktoberfest, slappe af hjemme eller ud i det blå? Efter nogle overvejelser frem og tilbage og efter at vi lisså stille kom igang, blev beslutningen, at vi ville til Tegernsee igen. Her sagde vejrudsigten sol, og så kunne vi nyde den skønne natur. Første holdt blev ned til søen, hvor vi først legede på legepladsen og samlede appetit til frokosten. Herefter spiste vi frokost på en restaurant med udsigt ned over søen. Vi skulle passe godt på vores mad, som blev snuppet ud af hænderne på os af nærgående ænder. Andre nærgående elementer var en hveps, som ville dele sodavand med Lone og stak hende i læben, så hun nu går rundt med dobbelt størrelse underlæbe.



Nå men vi drog videre mod bjerget, hvor der nu desværre var begyndt at samle sig skyer på toppen. Da vi kom derop var udsigten forsvundet, men vi nød den udfordrende gåtur, med masser af klatring. Bagefter nød vi endnu engang kakao og brezln på terassen af udsigtsrestauranten. Ved siden af os sad en flok unge mennesker i lederhosen og dirndl og hyggede sig med gode øl.



Søndag besluttede vi os for at skulle ud og gå en tur i den nærliggende skov "Perlacher Forst". Det blev en dejlig tur i efterhånden mere og mere solskin. Vores destination var "Perlacher Mugl" en kæmpe høj inde midt i skoven (en gammel bunker, som er blevet dækket til). Den lå ca 2 kilometers gang inde i skoven. Det meste af vejen gik vi på en snorlige asfalteret vej, men rigtig hyggelig med masser af vegetation lige op til vejen. Det var et yndet sted at tage på søndagscykeltur, og vi blev overhalet af rigtig mange cyklister. Oppe fra højen kunne man i det fjerne skimte alperne. Flere andre var kommet til højen, bla. hilste vi på 3 nonner, der var kommet cyklende. En mand, der kendte området godt, viste os en slange, der lå og solede sig i en hul væltet træstamme, der lå oppe på toppen. Slangen var ikke giftig men kunne let give infektioner ved bid. Han fortalte, at der også ofte var en, der holdt til henne ved den træstamme, hvor vi lige havde siddet og spist vores medbragte kager -Hmmm.

Så er endnu en uge gået med mange nye indtryk og oplevelser. Først på ugen, hvor det var rigtig dejligt vejr, inviterede vi Troels på aftensmad ved bredden af floden Isar, som snor sig ind igennem byen. Her nød vi vores medbragte kartoffelsalat og fik dyppet tæerne i det kolde flodvand. Bagefter blev det til en gåtur langs floden. Hold op, hvor er der mange cyklister i denne by. Man skal virkelig holde sig inde til siden på stierne for ikke at blive kørt ned af travle cyklister.

Tirsdag var far og datter ude at motionere. 20 minutter i løb uafbrudt klarede de og Liva var hel høj bagefter over oplevelsen. Hvem skulle have troet, at det kunne lade sig gøre. Det skal vist gentages.

Torsdag tog pigerne på udflugt til Englisher Garten, der vistnok er verdens største bypark. Her spiste vi is ved det Kinesiske tårn, hvorefter der blev leget på legeplads. Inden vi tog hjem igen brugte vi et stykke tid på at vandre ud til et stort åbent område, hvor vi hyggede os på plænen med kiks i solskinnet og nød udsigten til en stor sø.

Fredag holdt vi weekend og tog alle med S-bahn ind til centrum ved Marienplatz. Her gik vi rundt og kiggede på de flotte bygninger og shoppede. Bla. fandt vi Polly Pocket dukker til Liva, som der nu leges flittigt med. Ziljes begejstring ville heller ingen ende tage over den bløde bamse hendes far fandt til hende.

Lørdag sagde vejrudsigten at der var solskin ved Königsee, som lå et par timers kørsel herfra. Vi pakkede turrygsækken og drog afsted. Efter et godt stykke tid på motorvejen, hvor der tilsyneladende ofte er kø, nåede vi frem ved 13 tiden. Straks tog vi gondolen op i 1800 meters højde til toppen af Mt. Jenner. Her sad vi så med udsigt ud over bjerglandskabet og spiste de medbragte madpakker. Skyerne var desværre trukket godt sammen omkring os, så udsigten var begrænset, men ind imellem kunne vi da ane nogle bjergtoppe.



Mætte og tilfredse begav vi os så nedad mod midtvejsstationen 6,5 km fra toppen. Herfra skulle vi så med gondol ned resten ad vejen. Sikke en tur. Det gik godt nok stejlt nedad og efter de første par hundrede meter overvejede vi kraftigt om vi skulle vende om igen. Men nej vi fortsatte og klarede turen i fin stil, omend vi de sidste par dage har vraltet rundt med ømme benbasser. Liva klarede også turen fint med nogle vingummibamsepauser undervejs. Det var spændende at gå i skydækket og mærke fugten i håret. Nede i dalen igen holdt vi en ispause og så gik vi minsanten endnu en lille tur ud til et udsigtspunkt, der var rigtig flot i det disede vejr. Alt i alt gik vi ca 10 km denne dag.



Med trætte børn sluttede vi dagen af på en michelinrestaurant, hvor vi desperat forsøgte at holde lav profil med to trætte og sultne børn, der skulle vente alt for længe på deres mad. Det blev en lang køretur hjem med en stakkels overtræt Ziljepige, der var utrøstelig i en time inden hun gik omkuld. Kl. 22 var vi hjemme og fik puttet ungerne. Königsee er helt sikkert et sted vi vender tilbage til i solskinsvejr, så vi får set noget mere af udsigten.

En af ugens store udfordringer har iøvrigt været at holde styr på familiens yngste. En dør stod åben kortvarigt og vi måtte hente hende ned 2 etager længere oppefra, hvor hun i rasende fart var på vej længere op. Flere gange lyder der advarselsråb fra Liva og så står Zilje og troner oppe på legebordet på værelset, hvor hun er kravlet op fra sin stol. En dag var hun også sluppet ud af terassedøren og kom grædende ind med mos over det hele. Hvad hun har lavet vides ikke, men måske taget rutsjebanen ned med hovedet først hvilket er en yndet beskæftigelse.

Første uge er nu gået i ny lejlighed i München. Troels har arbejdet og har fået gang i udfordringerne med hensyn til såvel nye faglige kontakter som brug af sine efterhånden afskrevne tyske fraser. Lone har brugt hverdagene på at udforske omgivelserne og har været i Zoo og på flere lange gå-ture i området. Lejligheden er som lovet på billederne, haven er skøn og placeringen er perfekt i forhold til Troels' arbejde. Fra dør-dør er der ca. 21 minutters transport hver vej. Vi har også husdyr i form af små søde egern, der dagligt besøger vores have.



Efter anbefalinger omkring hvor voldsomt oprydning af løv i haven om efteråret er fra vores udlejer, har vi allieret os med en ung fyr, Frederik, i området som gerne - mod betaling naturligvis - ordner vores have hele efteråret. Skønt! Det er hårdt nok pludseligt selv igen at stå for rengøringen ... vi er vist forkælede derhjemme.

Om aftenen har det været varmt nok til at spise ude og det har vi gjort et par gange. Men ellers har hverdagene været plaget af et par trætte forældre, der har knoklet med henholdsvis unger og arbejde hele dagen og brugt deres overskydende kræfter til at komme på plads og finde ud af indkøbsmuligheder m. v.

Lørdag, som skulle have været en regnvejrsdag endte med at være en strålende solskinsdag, som vi straks benyttede til at tage på tur. 45 minutters kørsel og vi var i alperne ved en stor sø, Tegernsee, hvor vi med gondol kom op i 1,600 meters højde. Herfra vandrede og bogstaveligt talt klippeklatrede vi videre op i knap 1800 meters højde. Vi startede med at fryse i vores sommertøj, men fik efterhånden varmen. En nutellamad hjalp gevaldigt på energiniveauet og Liva klatrede løs på de til tider ret stejle bjergskråninger og nød turen i fulde drag. Vi passerede en masse køer med bjælder og nød den smukke udsigt ud over bjergene. Efter en god tur belønnede vi os selv med varm kaffe og cacao på bjergrestauranten.



Søndag tog vi til Chiemsee som er en stor sø hvor der er en ø "Herreninsel" med et kongeslot samt en ø "Fraueninsel" som er med små hyggelige fiskerestauranter og små krogede gader. Vi tog med færgen og så begge øer. Landskabet var meget flot med masser af frodighed, store træer, masser af søer og kanaler, samt bjergene som tronede i horisonten til alle sider. Efter at have været i Tegernsee var det dog lidt mere en hyggedag hvor højdepunkterne vist var is og hestevognskørsel. Liva var dog meget interesserede i de skulpturer som var ved kongeslottet som forestillede alt fra slanger, havfruer, Pegasus hesten og meget mere. Zilje fik smidt lidt småsten i prydhavens bassiner så alle fik dog lidt ud af det. Vejret var fantastisk med masser af sol og varme. Puhh, det bliver hårdt at starte på arbejde igen i morgen.